Gå til hovedindhold

Dysted

Dysted er en lille højtbeliggende landsby mellem Næstved og Rønnede i et meget naturskønt område grænsende til Sparresholm skovene.

  • Læs op

Indhold

    Dysted har et af Sjællands 10 højeste punkter, Atterbakke. Landsbyen ligger i Næstved kommune, 14 km fra Næstved centrum og 11 km fra Næstved Storcenter. Nabobyerne er Toksværd med 828 indbyggere og Holme-Olstrup med 1239 indbyggere. Disse nabobyer ligger hhv 4 og 7 km. fra Dysted.

    Natur

    Dysted ligger, som Sjællands højeste sammenhængende område over 100 m. over havets overflade. På grund af den høje beliggenhed har man i Dysted mere regn end i nabobyerne. Dysted og omegn er et meget kuperet terræn. Der er mange naturskønne steder i omegnen, bl.a. skovene ved Sparresholm, den fredede Atterbakke og små vandhuller og søer.
    Egnen har et enestående dyre- og fugleliv. Fuglelivet er rigt og især er her mange rovfugle. Rørhøgen ses ofte kredse over markerne og spurvehøgen skuer efter småfugle/ganvere sammen med blå kærhøg. Man kan også være heldig at se ørne.

    Fællesskab

    I landsbyen eksisterer Landsbyforeningen for Dysted og Omegn, som afholder forskellige arrangementer hen over året, bl.a. Loppemarked, Sct. Hans Fest og sommerfest i august

    Måske også interessant for dig