Holme-Olstrup ligger i Næstved kommune, 7 km fra Næstved centrum og 4 km fra Næstved Storcenter. Nabobyerne er Fensmark med 4.977 indbyggere og Toksværd med 829 indbyggere. Begge nabobyer ligger ca. 3 km. fra Holme-Olstrup.
Trafik
Holme-Olstrup har siden 1870 været jernbanestation på Lille Syd.Byen ligger præcis lige dér, hvor jernbanen Næstved-Køge og landevejen Næstved-Rønnede-(Faxe) krydser hinanden. Byen har tog mod Køge (København) og Næstved hver halve time man-fre i dagtimerne, og hver time aften og weekend. Desuden afgår også bus (linie 630R) mod enten Næstved eller Fakse med samme frekvens. Se aktuel køreplan for busser på movia.dk og for tog på dsb.dk eller Rejseplanen.dk.
Faciliteter og erhverv
I Holme-Olstrup ligger vuggestue, børnehave og skole side om side. Du finder også tennisklub, forsamlingshus, Netto, apoteksudsalg, Grillbar/Pizzaria, BonBon-Land, legetøjsbutikken Dukkehuset, Næstved Automobiler, Klarbilnu, Sangill-bogtryk, genbrugsstation m.fl.