Gå til hovedindhold

Toksværd

Toksværd er en landsby på Sydsjælland med 833 indbyggere. Toksværd er beliggende tre kilometer øst for Holme Olstrup og 10 kilometer øst for Næstved. Byen tilhører Næstved Kommune og er beliggende i Region Sjælland. Nabobyerne er Fensmark med 4.977 indbyggere og Holme-Olstrup med 1185 indbyggere.

  • Læs op

Indhold

    Trafik

    Vejdirektoratet er i gang med at planlægge en opgradering af primærrute 54 til en motorvej (Næstvedmotorvejen). To af disse linjeføringer, der kan komme til at gå tæt på Toksværd, er linjeføring B der går nord om Toksværd, og linjeføring E, der går syd om Toksværd. Der kører bus (linie 630R) mod enten Næstved eller Fakse. Se aktuel køreplan for busser på movia.dk og for tog på dsb.dk eller Rejseplanen.dk.

    Faciliteter og erhverv

    I Toksværd er der folkeskole fra 0-6 klasse, herefter skal børnene med skolebus 10 min kørsel til Fensmark for at tage 7-8-9 klasse. Ydermere er der vuggestue / børnehave i Toksværd – og en skovbørnehave, hvor børnene er ude rigtigt meget. Toksværd har mange fritidsmuligheder bl.a. fodboldklub – gymnastik – bordtennis hal – fitness center – badminton klub – ja, og Toksværd hallen , hvor bla Kandis optræder en gang om året.

    Toksværd kirke er en hvidkalket middelalder-kirke, der bestemt er et besøg værd. Kirken, der er ret stor i forhold til sognets størrelse, ligger midt i Toksværd by. Kirkens indre er smuk med flotte træskærerarbejder, hvor navnlig altertavlen og prædikestolen fanger øjet, og prædikestolens loft er en meget flot sol. Men også bænke-afslutningerne er smukt dekoreret.

    Min Købmand, som bringer varer ud til kunderne, ligger i byen. Her er både apotekudsalg og mini-posthus. Endvidere rummer byen håndværkere, frisører. pizzaria, entreprenører, maskinudlejning samt Toksværd Planteskole

    Måske også interessant for dig